Mette Ørbæk: +45 5151 1017 - Anette Bundgaard +45 6016 0905
info@dancemovementtherapy.dk

Hvad lærer du?

Danse- og bevægelsesterapi

HVAD LÆRER DU GENNEM DANS OG UDTRYK?

Uddannelsen / efteruddannelsen er praksisnær og procesorienteret. Den er holistisk og inspireret af nutidig psykologi og psykoterapi. Der arbejdes med dans og udtryk, bevægelse, musik, kreative ideer samt leg og læring. Det unikke er den forbindelse, der er  mellem dans og udtryk, krop og sjæl samt bevægelse og psykologi, som netop karakteriserer Danse- & Bevægelsesterapi.

Du kommer til at arbejde med et holistisk og dynamisk syn på kroppen. Trinvis lærer du at facilitere bevægelse som dernæst fordybes gennem Danse- & Bevægelsesterapi. Det handler om at forbinde krop og sjæl og skabe et rum, hvor følelser kan udtrykkes. Gennem leg med sanserne skabes kreative ideer med et udviklings og forandrings potentiale. 

Du lærer at al kommunikation kan ses som bevægelse. Ordene, stemmens klang, bevægelsernes kvalitet, dansens og følelsernes udtryk som dele af kroppens sprog. Unikke fortællinger bliver synlige, om bl.a. lyst, modstand og uopdagede ressourcer. Der fokuseres på kroppen som essentiel for løsningsmuligheder, der er forbundet med menneskers udfordringer i livet.

Gennem uddannelsen / efteruddannelsen lærer du om bevægelsespsykologi, der kan bruges aktivt som støtte for menneskers udviklingsproces. Du lærer også, hvordan musik samt leg med sanserne kan indgå i udviklingsprocesser.

Løbende afprøver du det lærte sammen med din supervisor, dine undervisere og medstuderende på uddannelsesstedet.

For mere uddybende indhold af det du lærer kan du se vejledende indhold for det første år herunder, og du kan læse om, hvordan den er opbygget under fanen “hvordan er den opbygget”